
Skydning er i Danmark
en meget bred sport. De forskellige organisationer inden for
sporten tilbyder tilsammen en meget bred vifte af discipliner.
Hvordan skydning i Danmark er organiseret er vist i ovenstående
figur. Der skal gøres opmærksom på, at figuren ikke viser alle
detaljer. For detaljeret og opdateret information om de enkelte
organisationer henvises til de respektive organisationers
hjemmesider, brug evt. linkene i figuren.
Vi starter i bunden af figuren; her
har vi dig, som er medlem af en forening. Din forening er medlem af en eller flere
organisationer, der hver især beskæftiger sig med forskellige
typer af skydning. Nogle foreninger er kun medlem af en
organisation og dyrker kun - og tilbyder derfor også kun de
discipliner, som den pågældende organisation står for. Andre
foreninger er medlem af flere organisationer og kan således
tilbyde deres medlemmer et stort udvalg skydediscipliner.
Hvis din forening er medlem af et
forbund under Dansk Skytte Union (DSkyU) vil du have mulighed
for at træne og deltage i skydediscipliner rettet mod
internationale stævner inden for ISSF. Der er her tale om de
klassiske OL-discipliner på pistol, riffel og flugtskydning; 10
m luftpistol og luftriffel, 25 m standardpistol, sportspistol,
silhuetpistol, finpistol, 50 m riffel, 300 m riffel mv. Dansk
Skytte Union er medlem af DIF, medlem af IOC. Dansk Skytte Union
er primært orienteret mod eliteidræt, men har også
breddeorienterede aktiviteter, f.eks. det populære program
Falling Targets. Under Dansk Skytte Union findes
Københavns Skytte Forbund, Sjællands Skytte Forbund, Fyns Skytte
Forbund, Jyllands Skytte forbund, Bornholms Skytte Forbund og
Lolland Falster Skytte Forbund. Herudover er der også Dansk
Flugtskydnings Forbund og Danske Sortkrudtsskytter, som er
medlem af Dansk Skytte Union.
Hvis din forening er medlem af DSF
(Dansk Sportsskytte Forbund) har du mulighed for at træne og
deltage i en række discipliner for 9 mm pistol og kal. 0.38"
revolver, f.eks. IPSC, Tjenestepistol, Kombipistol, Steel Challenge
og
Pin Shoot. Herudover tilbydes IPSC riffel og Kombiriffel. I DSF dyrkes primært dynamisk
skydning, dvs. skydning som kombinerer præcision, hurtighed og
fysisk aktivitet.
Hvis din forening er medlem af DDS
(De Danske Skytteforeninger) har du en række af de klassiske
discipliner på pistol og riffel til rådighed hertil
terrænskydning på pistol og riffel. Især pistolterræn er
meget populær aktivitet i DDS. DDS er opdelt i amtsforeninger, i
alt 15 amtsforeninger. Hver amtsforening består af en række
foreninger. DDS er den ældste skytteorganisation i
Danmark. Organisationen satser primært på breddeorienteret idræt og
arrangerer store landsstævner sammen med DGI.
Din forening kan også være medlem af
en firmaidrætsforening.
På organisationernes
hjemmesider kan du finde en lang række yderligere oplysninger.
Brug figuren til at navigere rundt med de indlagte links. Alle
links åbner i separat vindue, så du ved lukning af siden kommer
tilbage til denne her side.
|